Revisionskontoret i Svaneke har 2 indehavere, Registreret revisor Michael Kuhre og Statsautoriseret revisor Joan Gerdes Davies.
Michael Kuhre er født i 1955 og har været i revisionsbranchen siden 1974. Først som ansat i Svaneke Revision, herefter som indehaver af revisionsfirmaet siden 1. september 1989.
Joan Gerdes Davies er fra 1982 og har været i branchen siden 2001. De første år i København hos et mellemstort revisionskontor, hvorefter hun blev ansat i Svaneke Revision i 2007. Joan har været indehaver af Svaneke Revision siden 1. januar 2017.
Den 1. januar 2024 er Svaneke Revision en del af Din Revisor samarbejdet og er herefter Din Revisor Bornholm.
Vi beskæftiger foruden indehaverne 8 medarbejdere med forskellig relevant uddannelse og erfaring. Tryghed og forståelse for den enkelte virksomhed er vigtige værdier for os, for uden en dyb forståelse er et godt samarbejde ikke opnåeligt. Vi kan tilbyde fordelene ved det lille firma med den personlige kontakt og engagement, samt et højt fagligt niveau. Her er der altid nogen, der tager telefonen og kan hjælpe dig videre, når en sag kræver det.
Ønsker du at høre, hvad vi kan gøre for netop din virksomhed, så send en mail eller ring og tal med os.